Stuehuset 2008
De gamle stuer …
Ja, de kan sør’me fortælle historier om mangt og meget, høj og lavt, tykt og tyndt, om glæder og sorger, om højtider og om den ganske normale dagligdag i Danmark, hvis de selv kunne fortælle deres historie.
Nu har de sidste beboer på gården forladt dem, og stuerne står nu tilbage som et sagn, fra en svunden fortid. Et sagn og en meget spændende historie om hvordan livet blev levet på de danske bondegårde igennem mere end 200 år.
På Kongsgaarden er de gamle stuer bevaret, som de blev forladt, da gårdens sidste ejer forlod gården i 2006. Dette er ikke så mange år siden, men indretningen af de gamle stuer går mange årtier tilbage i tiden.
Stuerne har gamle møbler, gamle fotografier af gårdens ejere og en masser finesser, der er med til at give de gamle stuer atmosfære og liv igen.
Selve køkkenet, der er ikke blevet modaniseret de sidste ca. 80 år, så her rummer huset masser af historie – og her får man et indblik i hvordan tiden nærmest har stået stille…
Tag en tur tilbage i tiden se hvordan de gamle stuer tog sig ud, for 50 år siden, eller mere.
© 2007-2024 | kongsgaardenbroby.dk | kgbroby@mail.dk