Kongsgaardens Venner

Der er etableret en Venneforening i tilknytning til “Lone & Ejler Kjær Larsens Fond” i Vester Broby kaldet Kongsgaarden´s Venner.
Denne forenings bestyrelse og medlemmer indgår som frivillig arbejdskraft på Kongsgaarden i den fremtidige drift og aktiviteter.

Ved en stiftende generalforsamling torsdag den 22. juni 2006 på Broby Gl. Skole blev Venneforeningen stiftet. Samtidig blev Venneforeningens vedtægter vedtaget.

Kongsgaardens Venner består af en gruppe lokale ildsjæle som dels har stor interesse i selve Kongsgaarden. Denne gruppe indgår samtidig som en initiativgruppe, der er med til at få sat gang i forskellige aktiviteter. Det er til dels arrangementer, men også som styregrupper af en række forskellige laug eller grupper som tænkes etableret og som hver især varetager et interesseområde.

Vi har foreløbig følgende forslag:

  • Køkken og stuer
  • Bondegårdshave
  • Æblehave
  • Ølbrygning m.m.
  • Vedligeholdelse, reparationer m.m.
  • Kongsgaardens historie
  • Hjemmeside/webmaster/PR
  • Restaurering af vogne, maskiner, inventar m.m.
  • Biavl
  • Pileflet
  • Markarbejde, demonstration af gamle teknikker m.m.
  • Jagt/fiskeri
  • Husflid
  • Fjerkræ

Det er som nævnt forslag og nye ideer modtages med glæde.

Meningen er, at medlemmerne kan melde sig til det eller de område(r), der har interesse, og derefter er det den enkelte gruppes opgave at varetage arbejdet helt selvstændigt efter aftale med styregruppen.

Kort sagt, ring eller mail et af vores bestyrelsesmedlemmer. Se mailadresser nederst på siden – og få nærmere oplysninger om den enkelte gruppe/laug.

Siden Venneforeningen blev etableret har den formået at arrangere flere tiltag med stor succes.

Således kan nævnes, at det første arrangement der blev tilrettelagt og afholdt under Venneforeningen var et “Åbent Hus” arrangement søndag den 24. september 2006 hvor ca. 500 personer kiggede forbi Kongsgaarden og besigtigede lokaler og området, samt hyggede sig på den store gårdsplads med grillmad/kaffe etc.

Herefter blev der afholdt en “Julestue” søndag den 10. december 2006 med mange flotte salgsboder og et stort fremmøde af publikum.

Lørdag den 23. juni 2007 afholdt Venneforeningen for første gang en stor Sct. Hansfest i samarbejde med den lokalhistoriske forening for V. Broby “Lille Anes Venner”.
Det blev en overvældende succes med ca. 250 mennesker til fællesspisning i den store lade,- og efterfølgende ca. 500 deltagere på engen, hvor forfatteren Suzanne Brøgger holdt en brændende god tale.

Sct. Hansfesten i 2008 var lige så stort et tilløbstykke. Her havde Kongsgaarden besøg af Piet van Deurs, som ligeså deltog i spisningen – og senere på aftenen holdt en meget spændende båltale om det historiske område, omkring Kongsgaarden og Sorø, samt om hvordan hekse måtte lade livet, på netop denne aften…

Ovenstående er en foreløbig orientering om Venneforeningens arbejde, men der henvises i øvrigt til Nyhedsbrevene der udsendes ca. 4 gange årligt i forbindelse med arrangementer etc.

Bliv medlem af Venneforeningen ved at kontakte vores næstformand og kasserer Sven Reffstrup.
Som medlem får du 4-5 nyhedsbreve om året samt rabat på mange af vores arrangementer.
Personligt medlemskab koster 125 kr. om året og
Husstandsmedlemskab koster 200 kr. om året.

Venneforeningens bestyrelse består af følgende medlemmer:

Formand:
Steen Justesen, Telefon: 24 64 28 75, E-mail: steen.m.justesen@gmail.com

Næstformand & Kasserer
Sven Reffstrup, Telefon: 26 22 06 47, E-mail: sven.reffstrup@privat.dk

Sekretær:
Ole Hesislev, Telefon: 61 65 01 30, E-mail: iohesislev@gmail.com

Bestyrelsen iøvrigt:
Pernille Hansen, E-mail: pha2@live.dk
Hilde Pico Andersen, E-mail: hilde.pico.andersen@gmail.com
Bent Hansen, E-mail: ingeogbenthansen@gmail.com
Carl-Christian Bringgaard, E-mail: carl@bringgaard.dk

Suppleanter:
Peter Mandrup, E-mail: hojtoften2@hotmail.com
Annegrete Christensen, E-mail: annegrete.z.christensen@gmail.com

© 2007-2024 | kongsgaardenbroby.dk | kgbroby@mail.dk